Løb med Apple Watch
Apple Watch kan hjælpe dig med at holde styr på dine løbetræninger. Når du starter en løbetræning i appen Træning, kan du bruge flere forskellige træningsoversigter. Træningsoversigter viser forskellige målinger, som du kan vælge mellem, f.eks. puls, gennemsnitstempo, løbekraft m.m. Du kan inkludere færdige træningsoversigter, som fokuserer på pulszoner, stigning, kraft, aktivitetscirkler m.m.
Når du er klar til at tage en løbetur, kan du indstille et løbetempo, løbe imod din seneste eller bedste tid på en rute eller få nøjagtige rundetider på en bane. Du kan også oprette en speciel træning, som passer til dine behov. Når du har gennemført en træning, kan du bruge Træningsbelastning i appen Aktivitet til at se, hvordan dine træningers intensitet muligvis påvirker din krop over tid. Og med knappen Handling på Apple Watch Ultra-modeller kan du hurtigt starte en løbetræning og markere segmenter, når du løber.
Start en løbetræning
Når du er klar til at begynde at løbe, skal du gå til appen Træning på Apple Watch, dreje Digital Crown til Løb udendørs eller Løb indendørs og derefter trykke på træningen. Når du har gennemført dit løb, kan du se gennemførte træninger i appen Aktivitet
eller i appen Fitness på iPhone.
Start en træning på Apple Watch
Tilpas træningsoversigter
Du kan vælge de træningsoversigter, du vil se, når du løber (f.eks. Segment, stigning og Mellemtid), og derefter ændre deres rækkefølge, som du vil. Tryk på ved siden af Løb udendørs eller Løb indendørs, tryk på Indstillinger nederst på skærmen, og tryk derefter på Træningsoversigter.
Træningsoversigter viser målinger som puls, gennemsnitstempo, vertikale udsving, kontakttid med jorden, skridtlængde m.m. Tryk på for at redigere de målinger, der skal vises i træningsoversigterne for Målinger.
Løb på din egen måde
I appen Træning kan du indstille en løbetræning, der er perfekt til dig. Du kan f.eks. bruge funktionen Fartholder til at indstille et løbetempo og se, om du er forud eller bagud, løbe mod din egen bedste eller seneste tid på en rute med Træningsrute eller få nøjagtige rundetider på en bane med Baneregistrering.
Hvis du vil tilpasse træningen, skal du trykke på ved siden af Løb udendørs eller Løb indendørs, dreje Digital Crown for at rulle ned og derefter trykke på Opret træning. Du kan tilføje opvarmnings- og nedkølingstider, indstille advarsler, tilføje trænings- og restitueringstid m.m.
Hold styr på din træningsbelastning
Brug Træningsbelastning på Apple Watch til at se, hvordan dine træningers intensitet muligvis kan påvirke din krop over tid. Gå til appen Aktivitet , tryk på
, og drej derefter Digital Crown for at se din træningsbelastning over de sidste syv dage. Du kan også se dine natlige vitalparametre for at få yderligere indblik.
Løb med Apple Watch Ultra
På Apple Watch Ultra-modeller kan du bruge knappen Handling til at starte en løbetræning og markere et segment.
Du kan også bruge Øjeblikkelig start til at starte en træning uden nedtælling. Når du har valgt en løbetræning, skal du skubbe til venstre og trykke på Start (eller trykke på knappen Handling, hvis du har indstillet den til Træning).
Og meget mere…
Brug en app fra en tredjepart Når du er færdig med en løbetræning med en app fra en tredjepart, kan du se et resume i appen Fitness på iPhone. Du kan også se træninger, som du gennemfører i appen Træning, i en kompatibel app fra en tredjepart. Synkroniser en træningsapp fra en tredjepart med Fitness på iPhone | Afspil lyd Under træningen kan du lytte til musik, podcasts og lydbøger og styre afspilningen på Apple Watch. |
Start et statustjek Du kan bruge Tjek status til automatisk at give en ven besked, når en træningssession er færdig, når der er gået et vist stykke tid, eller når du ankommer til din destination. | Send beskeder Send og besvar beskeder, mens du er ude at løbe. |
Foretag telefonopkald Brug appen Telefon til at foretage og besvare telefonopkald, mens du er ude at løbe. | Køb emner Du kan bruge Apple Watch til at købe ting som f.eks. vand på flaske. |