这是indexloc提供的服务,不要输入任何密码
Læs nyhedsbrevet på nettet
Aarhus Universitet

DCE Nyhedsbrev nr.149 12. juni 2024

Luftforurening koster hundredvis af liv i hovedstaden

Over 400 for tidlige dødsfald og over en kvart million sygedage er en del af prisen for luftforureningen i Københavns Kommune.

I en ny rapport kortlægger forskere både luftforureningen i Københavns Kommune i 2022 og hvilke helbredsmæssige konsekvenser, forureningen har for indbyggerne

Derudover har forskerne beregnet, hvordan luftkvaliteten vil udvikle sig i København frem mod 2030 baseret på modelberegninger

LÆS MERE

Algoritme artsbestemmer flagermus i Mønsted Kalkgruber

Kameraovervågning og trænede neurale netværk kan overvåge, hvordan det går med bestandene af flagermus.

Over 200.000 flagermus gik i fotofælden i løbet af halvandet år. Med hjælp fra frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening artsbestemte forskerne først manuelt et udpluk af flagermusportrætterne.

Herefter ”lærte” de et stykke software at genkende de forskellige arter af flagermus, der besøger gruberne.

LÆS MERE

Påvirker kvælstof de danske søer negativt?

De danske søer lever ikke op til EU’s miljøkrav for sundt vandmiljø. Højt indhold af kvælstof kan være med til at forhindre udviklingen i retning af et sundt vandmiljø.

Kvælstof kan bære noget af skylden for manglende forbedringer af vandmiljøet, og kvælstofs påvirkningen af søerne bør derfor undersøges nærmere.

En videnskabelig rapport som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har udført for Miljøstyrelsen viser, at der er baggrund for at foretage en nærmere undersøgelse af kvælstofs betydning i vandmiljøer i danske søer.

LÆS MERE

Grønt Indblik er på gaden

Det nye nummer af Grønt Indblik er netop udkommet.

Du kan læse om DCE's aktiviteter fra luftkvalitet og miljøfarlige stoffer over arktisk miljø og natur til kvælstof, som vi har rapporteret om i det forgangne år.

 

Du finder en pdf-udgave af Grønt Indblik her.

forskning

Næsten alle medicinrester kan fjernes i spildevand

Omkring 20 procent af medicinrester fra hovedpinepiller, psykofarmaka og penicillin bliver ikke taget af spildevandsanlæggenes filtre og løber ud i naturen.

Forskere fra Aarhus Universitet har demonstreret, at det er muligt at fjerne mere end 95 procent af de aktive stoffer fra medicinresterne i spildevandet, inden det ledes ud i naturen.

LÆS MERE

varm luft på folkemødet

If you can't measure it, you can't fix it

I dag er det ikke muligt at lave sammenlignelige opgørelser af vores CO2-udledninger mellem kommuner eller byer - alle har deres egne regnskaber og planer i excelark.
Kom og diskutér med Kristine Klæbel fra Kommunalteknisk Chefforening og Hans Sanderson fra DCE om de manglende muligheder for at måle emissioner af drivhusgasser, som rent faktisk kan sammenlignes.
Du finder os den 14 .maj kl 17.00 på CarbonForum (G11) - vi byder på en forfriskning og mulighed for at udvide dit faglige netværk.

Seneste udgivelser

VIDENSKABELIGE RAPPORTER
Nr. 606: Videreudvikling og klargøring af MetalStat for landsdækkende beregninger.
Sørensen, P.B., Damgaard, C.F., Bak, J.L., Andersen, H.E., Voutchkova, D., Thorling, L, Bjerg, P.L., Holm, P.E. 2024. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 68 s. 

Nr. 605: Kortlægning af luftforureningen og dens helbredseffekter i Københavns Kommune.
Jensen, S. S., Brandt, J., Ketzel, M., Plejdrup, M.S., Winther, M. 2024. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 82 s.

Nr. 604: Bestandsovervågning af flagermusarter i Mønsted Kalkgruber med fotofælder og citizen science.
Brinkløv S. M. M., Smeele S. Q., Fjederholt E. T., Skalshøi M. R. & Elmeros M. 2024. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 27 s.

NOTATER
Nr. 34: Vurdering af egnede bæverlokaliteter i Guldborgsund Kommune.
Mortensen, R.M. 2024. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 31 s. – Fagligt notat nr. 2024|34

Nr. 33: Integreret Marin Miljøovervågning (IMM) – Analysefase; IMM-Spor: Miljødata fra satellitter. Genbesøg af satellitbaseret klorofylovervågning.
Holbach A., 2024. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 16 s. – Fagligt notat nr. 2024|33

Nr. 32: Årsnotat – dumpede våben i danske farvande. Sanderson, H. & Fauser, P. 2024. Årsnotat – dumpede våben i danske farvande. 2024. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 7 s. - – Fagligt notat nr. 2024|32

Nr. 31: AU’s bemærkninger til SEGES-notat om Opdatering af baseline 2027.
Blicher-Mathiesen, G. Sørensen, P. & Andersen, H.E. 2024. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 15 s. – Fagligt notat nr. 2024|31

Nr. 30: Effekten af ekstensiv drift på engsnarre og hedehøg. Heldbjerg, H. 2024. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 12 s. – Fagligt notat nr. 2024|30

Nr. 29: Hvad er en ’livskraftig’ bestand af skarv i Danmark? Bregnballe, T., Sterup, J., Madsen, J. & Frederiksen, M. 2024. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 13 s. – Fagligt notat nr. 2024|29

Nr. 28: Underwater noise from pile driving. Comparison of German and Danish regulatory frameworks.
Tougaard, J. and Mikaelsen, M. 2023. Aarhus University, DCE - Danish Centre for Environment and Energy, 28 s. – Scientific note no. 2024|28

Klik her for at afmelde dig nyhedsbrevet