|
Tidende |
DA Serie L |
2023/2471 |
7.11.2023 |
AFGØRELSE nr. 4/2023 TRUFFET AF DET BLANDEDE UDVALG, DER ER NEDSAT VED AFTALEN OM DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLANDS UDTRÆDEN AF DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB
af 28. september 2023
om tilføjelse af to nyligt vedtagne EU-retsakter til Windsorrammens bilag 2 [2023/2471]
DET BLANDEDE UDVALG HAR —
under henvisning til aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (1) (»udtrædelsesaftalen«), særlig Windsorrammens artikel 13, stk. 4 (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Windsorrammens artikel 13, stk. 4, tillægges Det Blandede Udvalg, der er nedsat i henhold til udtrædelsesaftalens artikel 164, stk. 1 (»Det Blandede Udvalg«), beføjelse til at vedtage afgørelser om tilføjelse af nyligt vedtagne EU-retsakter, der er omfattet af Windsorrammen, til Windsorrammens relevante bilag. I henhold til udtrædelsesaftalens artikel 166, stk. 2, er de afgørelser, der vedtages af Det Blandede Udvalg, bindende for Unionen og Det Forenede Kongerige. Unionen og Det Forenede Kongerige er forpligtet til at gennemføre sådanne afgørelser, som har samme retsvirkning som udtrædelsesaftalen. |
(2) |
To nyligt vedtagne EU-retsakter bør tilføjes til Windsorrammens bilag 2 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
1. Til Windsorrammens bilag 2, pkt. 4 »Generelle handelsrelaterede aspekter«, tilføjes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1077 af 31. maj 2023 om midlertidige handelsliberaliserende foranstaltninger som supplement til de handelsmæssige indrømmelser for ukrainske varer i henhold til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (3).
2. Til Windsorrammens bilag 2, pkt. 4 »Generelle handelsrelaterede aspekter«, tilføjes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1524 af 20. juli 2023 om midlertidige handelsliberaliserende foranstaltninger som supplement til de handelsmæssige indrømmelser for varer fra Republikken Moldova i henhold til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (4).
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.
Udfærdiget i London, den 28. september 2023.
På Det Blandede Udvalgs vegne
John WATSON
Leo DOCHERTY
Stedfortrædende formænd
(1) EUT L 29 af 31.1.2020, s. 7.
(2) Unionens og Det Forenede Kongeriges fælles erklæring nr. 1/2023 i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab af 24. marts 2023 ( EUT L 102 af 17.4.2023, s. 87).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2471/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)