EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.5.2017
COM(2017) 506 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Estlands nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram for 2017
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.5.2017
COM(2017) 506 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Estlands nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram for 2017
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Estlands nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Estlands stabilitetsprogram for 2017
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 5, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen 2 ,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet 3 ,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse 4 , som markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen 5 , hvori Estland ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 21. marts 2017 blev den vedtaget af Rådet 6 .
(2)Da Estland har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Estland sikre en fuldstændig og rettidig implementering af henstillingen vedrørende euroområdet, som er afspejlet i henstilling 1 nedenfor.
(3)Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Estland 7 2017 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Estlands fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på de henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Estlands nationale Europa 2020-mål.
(4)Den 28. april 2017 fremlagde Estland sit stabilitetsprogram for 2017 og den 4. maj 2017 sit nationale reformprogram for 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
(5)Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i medlemsstaternes programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for 2014-2020. I henhold til lovgivningen vedrørende ESI-fondene 8 kan Kommissionen for at støtte gennemførelsen af relevante landespecifikke henstillinger anmode en medlemsstat om at evaluere og ændre sine relevante programmer under ESI-fondene. Kommissionen har udarbejdet nærmere retningslinjer for anvendelsen af disse bestemmelser 9 .
(6)Estland er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten. I sit stabilitetsprogram for 2017 har regeringen nedjusteret sin mellemfristede målsætning fra ligevægt på den strukturelle saldo til et underskud på 0,5 % af BNP. Ifølge regeringens planer vil det offentlige overskud på 0,3 % af BNP i 2016 blive reduceret til et underskud på 0,5 % af BNP i 2017 og 0,8 % af BNP i 2018. Ifølge skønnene fra stabilitetsprogrammet svarer dette til et strukturelt overskud på 0,2 % af BNP i 2017 og et underskud på 0,5 % af BNP i 2018, hvilket er i overensstemmelse med den mellemfristede budgetmålsætning. På grundlag af den genberegnede 10 strukturelle saldo forventes underskuddet dog at udgøre 0,1 % af BNP i 2017 og 0,9 % af BNP i 2018, dvs. at være under den nye mellemfristede budgetmålsætning. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige bruttogæld at forblive under 10 % af BNP i 2017 og 2018. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk for 2017 og 2018, men optimistisk for de senere år, der er omfattet af programmet. Samtidig er der risici forbundet med provenuantagelserne i forbindelse med de forskellige nye skatteforanstaltninger, der træder i kraft i 2018.
(7)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2017 ventes den strukturelle saldo i 2017 at udvise et underskud på 0,3 % af BNP og således at forblive over den mellemfristede budgetmålsætning. Med hensyn til 2018 henstilles det, at Estland fortsat opfylder den mellemfristede budgetmålsætning. Med en uændret politik er der risiko for en vis afvigelse fra dette krav. Rådet er af den generelle opfattelse, at Estland skal være parat til at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2018.
(8)Estland har taget skridt til at sikre udbuddet og tilgængeligheden af offentlige ydelser af høj kvalitet, herunder sociale ydelser på lokalt plan, som led i sin reform af lokalforvaltningen. Estland har navnlig vedtaget loven om administrativ reform for at gøre det lettere at skabe levedygtige lokale kommuner, der kan finansiere deres egne aktiviteter, lægge planer for udvikling og vækst samt tilbyde ydelser af høj kvalitet. Landet har med succes gennemført den frivillige sammenlægning af lokale myndigheder og er ved at gennemføre loven om social velfærd. Der skal stadig tages nogle vigtige skridt til at afslutte reformen af lokalforvaltningen. Gennemgangen af kommunernes finansieringsordning er endnu ikke afsluttet. Yderligere lovgivning om ansvar og kompetencefordeling mellem kommunerne og centralregeringen er stadig under udarbejdelse. Det er afgørende at vedtage disse forslag for at sikre udbuddet af offentlige ydelser af høj kvalitet inden for områder som uddannelse, ungdomsarbejde, sundhedsfremme og transport.
(9)Lønforskellen mellem mænd og kvinder i Estland faldt fra 28,3 % i 2014 til 26,9 % i 2015, men er stadig en af de største i EU. Regeringen er i færd med at træffe foranstaltninger til yderligere at reducere denne lønforskel. Den har navnlig vedtaget og er ved at gennemføre velfærdsplanen for 2016-2023 for at bekæmpe stereotyper og kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. Der skal stadig vedtages en ændring af ligestillingsloven for at gøre det muligt for arbejdstilsynene at overvåge ligestillingen mellem mænd og kvinder mere nøje i den private sektor. Det overvejes også at ændre ordningen for forældreorlov for at støtte en mere fleksibel brug af forældreorlov. Den lovgivningsmæssige ændring er endnu ikke blevet vedtaget.
(10)Indkomstuligheden er meget stor i Estland. Forholdet mellem indkomsterne for de rigeste 20 % og de fattigste 20 % af husholdningerne steg fra 5,4 i 2012 til 6,2 i 2015, og er nu det syvende højeste i EU. Den afgørende faktor synes at være den store lønspredning, der skyldes den stærke vækst i indkomsten blandt de højtuddannede. Indkomsten i absolutte tal blandt de fattigste 10 % af husholdningerne har haltet bagefter væksten i medianindkomster, hvilket har givet problemer med de sociale sikkerhedsnets tilstrækkelighed. En medvirkende faktor er, at ydelserne (navnlig pensioner, social bistand og arbejdsløshedsunderstøttelse) ikke holder trit med væksten i markedsindkomsterne. Dette har også ført til en gradvis stigning i risikoen for fattigdom (fra 15,8 % i 2010 til 21,6 % i 2015). Der er gjort store anstrengelser for at gøre skattesystemet mere progressivt fra 2018, især for de lavtlønnede, gennem en forhøjelse af bundfradraget for personlig indkomstskat.
(11)Erhvervslivets udgifter til forskning, teknologi og innovation steg i 2015 til 0,69 %, men det samlede niveau ligger under EU-gennemsnittet på 1,3 %. Andelen af højteknologiske og videnintensive virksomheder er fortsat begrænset, og antallet af nye ph.d.ere er lavt. Lønstigningerne har konsekvent oversteget væksten i produktiviteten i de senere år, hvilket har påvirket overskuddet og trukket investeringsvæksten i nedadgående retning. Beskedne investeringer i teknologisk udvikling kan medføre, at værditilvæksten fra eksport, især af varer, stiger mindre end forventet og udgør en risiko for væksten i produktionen. Kontraktforskningen mellem universiteterne og virksomhederne steg i 2015. Samarbejdet mellem de to sektorer er dog fortsat begrænset til trods for de foranstaltninger, der er truffet af regeringen. Estland har skabt bedre rammevilkår for erhvervslivet, men en langsommelig insolvensbehandling og lav inddrivelsesprocent for sikrede kreditorer udgør fortsat en hindring for investeringer. Et projekt til forbedring af den lovgivningsmæssige ramme for insolvens blev lanceret i 2016 for at gøre behandlingen hurtigere og mere effektiv og øge andelen af indfriede krav. Der er imidlertid endnu ikke vedtaget ændringer af den lovgivningsmæssige ramme.
(12)Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Estlands økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2017. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Estland i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Estland, men også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.
(13)Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning 11 afspejles især i henstilling 1 nedenfor,
HENSTILLER, at Estland i 2017 og 2018 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.Føre en finanspolitik, der stemmer overens med bestemmelserne under den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, hvilket indebærer en fortsat opfyldelse af den mellemfristende budgetmålsætning i 2018. Sikre mere tilstrækkelige sociale sikkerhedsnet. Træffe foranstaltninger til at mindske lønforskellen mellem mænd og kvinder, især ved at forbedre løngennemsigtigheden og revidere ordningen for forældreorlov.
2.Fremme private investeringer i forskning, teknologi og innovation, herunder ved at gennemføre foranstaltninger for at styrke samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand