EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 22.5.2017
COM(2017) 527 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Det Forenede Kongeriges konvergensprogram for 2017
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram for 2017
og med Rådets udtalelse om Det Forenede Kongeriges konvergensprogram for 2017
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,
som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 9, stk. 2,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen 2 ,
som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet 3 ,
som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,
som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,
som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,
som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse 4 , som markerede starten på det europæiske semester 2017 om samordning af de økonomiske politikker. Den 9.-10. marts 2017 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 16. november 2016 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 rapporten om varslingsmekanismen 5 , hvori Det Forenede Kongerige ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse.
(2)Den 22. februar 2017 blev landerapporten for Det Forenede Kongerige 2017 6 offentliggjort. Den indeholdt en vurdering af Det Forenede Kongeriges fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som Rådet vedtog den 12. juli 2016, opfølgningen på de henstillinger, der blev vedtaget de foregående år, og opfyldelsen af Det Forenede Kongeriges nationale Europa 2020-mål.
(3)Den 21. april 2017 fremlagde Det Forenede Kongerige sit nationale reformprogram for 2017, og den 27. april 2017 fremlagde Det Forenede Kongerige sit konvergensprogram for 2017. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.
(4)Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i medlemsstaternes programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for 2014-2020. I henhold til lovgivningen vedrørende ESI-fondene 7 kan Kommissionen for at støtte gennemførelsen af relevante landespecifikke henstillinger anmode en medlemsstat om at evaluere og ændre sine relevante programmer under ESI-fondene. Kommissionen har forelagt yderligere retningslinjer for anvendelsen af nævnte regler 8 .
(5)Det Forenede Kongerige er i øjeblikket underlagt den korrigerende del af stabilitets- og vækstpagten. Hvis der i 2016/17 er opnået en rettidig og holdbar korrektion, vil Det Forenede Kongerige i 2017/18 blive underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. Af Det Forenede Kongeriges konvergensprogram for 2017 fremgår det, at regeringen forventer at have korrigeret det uforholdsmæssigt store underskud senest i finansåret 2016/17 med et samlet underskud på 2,7 % af BNP, hvilket er i overensstemmelse med Rådets henstilling af 19. juni 2015. Det samlede underskud forventes at stige en smule i 2017/18, nemlig til 2,8 % af BNP, hvorefter det forventes at falde til 1,9 % af BNP i 2018/19. Konvergensprogrammet indeholder ikke nogen mellemfristet budgetmålsætning. Ifølge konvergensprogrammet forventes den offentlige gældskvote at stabilisere sig på ca. 87,5 % i perioden 2016/17 - 2018/19 for derefter at falde til 84,8 % af BNP i 2020/21. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er gunstigt. Selv om de foranstaltninger, der skal bidrage til at realisere de planlagte underskudsmål, generelt set er veldefinerede, indebærer de nedadgående risici, der er forbundet med de makroøkonomiske udsigter, en risiko for, at den planlagte reduktion af underskuddet ikke vil lykkes.
(6)Den 12. juli 2016 henstillede Rådet til Det Forenede Kongerige at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2016/17 og, når det uforholdsmæssigt store underskud er korrigeret, at opnå en finanspolitisk tilpasning på 0,6 % af BNP i 2017/18 hen imod den mellemfristede budgetmålsætning, der kræves som et minimum. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2017 forventes det samlede underskud at udgøre 2,7 % af BNP i 2016/17, hvilket er i overensstemmelse med målet i Rådets henstilling. I 2017/18 er der en risiko for en vis afvigelse fra kravene i stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del.
(7)I lyset af den finanspolitiske situation og navnlig gældsniveauet forventes Det Forenede Kongerige at fortsætte tilpasningen hen imod en passende mellemfristet budgetmålsætning. Ifølge den tilpasningsmatrix, der er fastlagt efter fælles aftale som led i stabilitets- og vækstpagten, indebærer tilpasningen et krav om en nominel vækst i de primære offentlige nettoudgifter 9 , som ikke overstiger 1,8 %. Det svarer til årlig en strukturel tilpasning på 0,6 % af BNP. Ved uændret politik er der risiko for en vis afvigelse fra dette krav i perioderne 2017/18 og 2018/19, når de betragtes samlet. Samtidig forventes Det Forenede Kongerige ikke umiddelbart at opfylde overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2017/18, men først i 2018/19. Rådet er af den generelle opfattelse, at Det Forenede Kongerige bør være rede til at træffe yderligere foranstaltninger fra og med 2017/18 for at opfylde stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. Ved vurderingen af budgetplanerne og resultaterne bør der imidlertid, som fastsat i forordning (EF) nr. 1466/97, tages hensyn til medlemsstatens budgetmæssige balance i lyset af konjunkturforholdene. Som nævnt i Kommissionens meddelelse, der ledsager disse landespecifikke henstillinger, vil der i forbindelse med den fremtidige vurdering skulle tages behørigt hensyn til målet om at opnå en finanspolitisk kurs, der bidrager til både at styrke det igangværende opsving og til at sikre holdbarheden af Det Forenede Kongeriges offentlige finanser. I lyset af konjunkturforholdene i Det Forenede Kongerige har Kommissionen således til hensigt at gøre brug af den gældende skønsmargin.
(8)De private investeringer har konsekvent ligget et godt stykke under EUgennemsnittet, og de offentlige investeringer ligger en smule under. Produktiviteten ligger markant under G7-gennemsnittet og har været stagnerende siden 2008. Regeringen har sat stærkt politisk fokus på at øge investeringerne for at sætte skub i produktivitetsvæksten. En af de største udfordringer er at rette op på de betydelige kapacitets- og kvalitetsmangler i Det Forende Kongeriges infrastrukturnet. Vejnettet er stærkt overbelastet, og jernbanenettets kapacitet er visse steder i stigende grad utilstrækkeligt som følge af den hurtigt stigende efterspørgsel. Der er også et stadig mere presserende behov for at øge investeringerne i ny energiproduktionskapacitet og -forsyning. Den nationale infrastrukturplan (National Infrastructure Delivery Plan) indeholder ambitiøse planer om at forbedre Det Forenede Kongeriges økonomiske infrastruktur, og der blev i 2016 truffet afgørelse om at investere i store transport- og energiprojekter. Det er dog stadig usikkert, om der kan rejses tilstrækkelige offentlige og private investeringer til at fjerne flaskehalsene i infrastrukturnettet på rettidig og omkostningseffektiv vis. Det Forenede Kongerige står over for store udfordringer, når det gælder om at øge udbuddet af boliger. Den kroniske boligmangel bidrager til høje og fortsat stigende boligpriser, og den har betydelige økonomiske og sociale omkostninger, navnlig i områder med økonomisk vækst. De nationale regler for byggeplanlægning, der har gennemgået en reform, udgør sammen med en række supplerende boligpolitikker et noget større incitament til at bygge flere boliger. Boligbyggeriet er dog stadig underlagt en række begrænsninger, herunder meget strenge og komplicerede regler for arealanvendelse og boligbyggeri, og udbuddet af nye boliger kan fortsat ikke holde trit med den stigende efterspørgsel.
(9)De overordnede tal for arbejdsmarkedet er fortsat positive, idet langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden generelt er lav. Der er dog plads til forbedringer, når det gælder aktivitetsniveauet, deltidsbeskæftigelse og lavtlønsjobs. Lønudviklingen er stadig beskeden, hvilket hænger sammen med den svage produktivitetsvækst. Der er fortsat problemer med udbuddet og udnyttelsen af kvalifikationer og muligheden for at avancere. Der er sket en betydelig politikudvikling med fokus på kvalificering og avancement, idet der er gennemført reformer af de tekniske uddannelser og lærlingeuddannelserne. Kvaliteten af lærlingeuddannelserne afhænger af, at der sættes fokus på både de kvalifikationer, der opnås ved en sådan uddannelse, og det fagområde, der er tale om. Hvis der stilles andre og strategisk vigtige finansierede muligheder for opkvalificering til rådighed, navnlig for folk på over 25, ville det øge udbuddet af kvalifikationer, som staten, virksomhederne og enkeltpersoner, der ønsker at fremme deres karriere, kan gøre brug af. Der er også udfordringer forbundet med udbuddet af børnepasning og social omsorg, som bidrager til den høje procentdel af kvinder i deltidsarbejde. Der er indtil nu kontinuerligt gennemført gradvise reformer i børnepasningssektoren. Nye tiltag gennemføres trin for trin, idet nogle initiativer forventes gennemført fuldt ud inden for de kommende to år. Der er relativt få børn på under tre år i formelle børnepasningsordninger. Selv om de foranstaltninger, der er indført for nylig, har resulteret i lidt bedre muligheder for betalbar pasning af børn på tre-fire år, løser de ikke problemet med manglende pasningsmuligheder for børn på under tre år. De tidligere bebudede reformer og nedskæringer af især den støtte, der ydes på arbejdspladsen, kan på kort og mellemlangt sigt få socialpolitiske følger, bl.a. i form af fattigdom blandt børn, navnlig hvis inflationen stiger. Antallet af fattige børn i husholdninger, hvor de voksne arbejder, giver navnlig anledning til bekymring.
(10)Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Det Forenede Kongeriges økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2017. Den har også vurderet konvergensprogrammet og det nationale reformprogram samt de foranstaltninger, der er truffet som opfølgning på de henstillinger, der er blevet rettet til Det Forenede Kongerige i de foregående år. Kommissionen har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Det Forenede Kongerige, men også til deres overensstemmelse med EU-regler og -retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU ved på EU-plan at give input til de kommende nationale beslutninger.
(11)Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået Det Forenede Kongeriges konvergensprogram, og dets holdning 10 afspejles især i henstilling 1 nedenfor,
HENSTILLER, at Det Forenede Kongerige i 2017 og 2018 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.Føre en finanspolitik, der er i overensstemmelse med kravene i den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, hvilket vil sige en væsentlig finanspolitisk indsats i 2018. Når der træffes politiske tiltag, bør der tages hensyn til målet om at opnå en finanspolitisk kurs, der bidrager til både at styrke det igangværende opsving og til at sikre holdbarheden af Det Forenede Kongeriges offentlige finanser.
2.Træffe yderligere foranstaltninger med henblik på at øge udbuddet af boliger, herunder også ved hjælp af reformer af byplanlægningsreglerne og gennemførelsen af disse.
3.Rette op på den manglende overensstemmelse mellem udbuddet af og efterspørgslen efter kvalifikationer på arbejdsmarkedet og bane vejen for opkvalificering, herunder ved fortsat at hæve kvaliteten af lærlingeuddannelserne og sørge for andre finansierede videreuddannelsesmuligheder.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand