10.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 147/1

(1)

Den 16. september 1988 underskrev De Europæiske Fællesskabers medlemsstater en international aftale med Republikken Island, Kongeriget Norge og Det Schweiziske Forbund om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (2) (Luganokonventionen), der udvidede reglerne i konventionen af 27. september 1968 om samme emne (3) (Bruxelleskonventionen) til også at omfatte Island, Norge og Schweiz.

(2)

Forhandlingerne om en revision af Bruxelleskonventionen og af Luganokonventionen fandt sted i 1998 og 1999 inden for rammerne af en ad hoc-arbejdsgruppe, som Island, Norge og Schweiz også deltog i. Disse forhandlinger førte til vedtagelse af et udkast til konvention, som arbejdsgruppen havde udarbejdet, og som Rådet tilsluttede sig på samlingen den 27. og 28. maj 1999.

(3)

Efter forhandlinger af dette udkast vedtog Rådet forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (4), som moderniserede reglerne i Bruxelleskonventionen og gjorde ordningen for anerkendelse og fuldbyrdelse hurtigere og mere effektiv.

(4)

Som følge af paralleliteten mellem Bruxelleskonventionens og Luganokonventionens ordninger for retternes kompetence og for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område bør Luganokonventionens regler afstemmes med reglerne i forordning (EF) nr. 44/2001 for at sikre en tilsvarende udveksling af retsafgørelser mellem EU’s medlemsstater og de omhandlede EFTA-stater.

(5)

I medfør af protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i anvendelsen af foranstaltninger i medfør af afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. For at reglerne i Luganokonventionen kan finde anvendelse på Danmark, bør Danmark derfor deltage som kontraherende part i en ny konvention om samme emne.

(6)

Rådet gav ved afgørelse af 27. september 2002 Kommissionen bemyndigelse til med henblik på vedtagelse af en ny Luganokonvention at forhandle om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

(7)

Kommissionen forhandlede på Fællesskabets vegne om en sådan konvention med Island, Norge, Schweiz og Danmark. Denne konvention blev undertegnet på Fællesskabets vegne den 30. oktober 2007 i henhold til Rådets afgørelse 2007/712/EF (5) med forbehold af senere indgåelse.

(8)

Da Rådet vedtog afgørelse 2007/712/EF, besluttede det at undersøge muligheden for at fremsætte en erklæring i henhold til artikel II, stk. 2, i protokol 1 til konventionen i forbindelse med drøftelserne om indgåelse af den nye Luganokonvention. Fællesskabet bør fremsætte en sådan erklæring i tilknytning til indgåelsen af konventionen.

(9)

Under forhandlingerne om konventionen forpligtede Fællesskabet sig til i tilknytning til ratifikationen af konventionen at fremsætte en erklæring om, at Fællesskabet i forbindelse med en ændring af forordning (EF) nr. 44/2001 vil præcisere anvendelsesområdet for forordningens artikel 22, stk. 4, med henblik på at indarbejde De Europæiske Fællesskabers Domstols relevante retspraksis i sager om registrering eller gyldighed af intellektuelle ejendomsrettigheder for derved at sikre parallelitet med konventionens artikel 22, stk. 4. I den forbindelse skal der tages hensyn til resultaterne af vurderingen af anvendelsen af forordning (EF) nr. 44/2001.

(10)

I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Det Forenede Kongerige og Irland i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

(11)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(12)

Konventionen bør nu indgås —