7.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 203/39 |
Artikel 105
Bestemmelserne i denne traktat kan ikke påberåbes over for gennemførelsen af aftaler eller overenskomster, som før den 1. januar 1958 eller før tiltrædelsesdatoen for tiltrædende staters vedkommende er afsluttet af en medlemsstat, en person eller virksomhed med et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland, når disse aftaler eller overenskomster er blevet meddelt Kommissionen senest tredive dage efter de nævnte datoer.
Dog kan aftaler eller overenskomster mellem den 25. marts 1957 og den 1. januar 1958 eller, for tiltrædende staters vedkommende, mellem datoen for tiltrædelsesaktens undertegnelse og tiltrædelsesdatoen, der af en person eller virksomhed er afsluttet med et tredjeland, en international organisation eller en statsborger fra et tredjeland, ikke gøres gældende over for denne traktat, hvis Den Europæiske Unions Domstol, der udtaler sig på Kommissionens begæring, skønner, at hensigten med at unddrage sig traktatens bestemmelser for den ene eller den anden part har været et af de afgørende motiver for aftalen eller overenskomsten.