7.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 203/25 |
Artikel 54
Agenturet har status som juridisk person og er selvfinansierende.
På forslag af Kommissionen fastsætter Rådet med kvalificeret flertal vedtægterne for agenturet.
Vedtægterne kan ændres efter samme fremgangsmåde.
Vedtægterne fastsætter agenturets kapital og de nærmere bestemmelser om dennes tilvejebringelse. Hovedparten af kapitalen skal under alle omstændigheder tilhøre Fællesskabet og medlemsstaterne. Kapitalens fordeling bestemmes af medlemsstaterne efter fælles overenskomst.
Vedtægterne fastsætter nærmere bestemmelser for agenturets handelsmæssige ledelse. De kan fastsætte en afgift på transaktionerne til dækning af agenturets driftsudgifter.